|
Artiklen er skrevet af Mette og Lars von der Lieth og
blev bragt i DanAdopts blad Alverdens Børn, nr. 2 i
1999, under titlen ’Det nye Bal Vikas er indviet’. Artiklen
vises her i en lettere forkortet version.
"Det Nye Bal Vikas er indviet"
Bal Vikas – Ordene har en god klang. Det er navnet på
det børnehjem i Mumbai (tidligere Bombay), som Danadopt
i mere end 20 år har arbejdet sammen med. Ordene betyder
børnehjem – eller måske snarere børnenes
hjem, og selvom vi i alle årene har talt om Bal Vikas,
er det ikke det samme børnehjem vi taler om. Bal Vikas
I var en to værelses, fugtig lejlighed i en boligblok
med dårlige udenomsfaciliteter. På det tidspunkt
var Bal Vikas primære opgave at fungere som gennemgangslejr
for børn fra andre dele af staten Maharashtra, som
skulle adopteres til Danmark og som i en kortere periode boede
her, medens deres papirer blev færdiggjort. Stedet var
ejet af Shishu Welfare Trust of India og blev ledet af Jai-Sita
Panigrahi, en ung socialrådgiver, som allerede på
det tidspunkt havde samarbejdet med DanAdopt i nogle år.
Bal Vikas I blev afløst af en større tre værelses
lejlighed i et nyt boligbyggeri, hvor lejligheden var tvillingelejlighed
til familien Panigrahis egen lejlighed. Her var lys og luft,
og i nogle år tjente Bal Vikas II sit formål,
yngre og yngre børn blev afleveret til børnehjemmet,
og antallet af adoptioner steg stille og roligt. Mange indere
fandt også frem til Bal Vikas, og antallet af indenlandsadoptioner
steg støt. Det var i klar overensstemmelse med Shishu
Welfare Trust og DanAdopts policy, at indenlandsadoptioner
går forud for internationale adoptioner. I Indien blev
der arbejdet på, at 50% af adoptionerne blev indenlandsadoptioner
– en procentsats, som Bal Vikas klart lever op til.
Men Bal Vikas II blev for lille, og det lykkedes at købe
et enderækkehus, der gav mere plads og et udeareal,
som især de større børn kunne have glæde
af. Bal Vikas III er kendt af mange danskere fra besøg
og fra TV-udsendelser og anden medieomtale. Men også
Bal Vikas III blev for lille, f.eks. arbejdede 4 ansatte efterhånden
i et rum, der ar mindre end 6 m2 med at forberede hele papirarbejdet
i forbindelse med de indenlandske og udenlandske adoptioner.
Det var Trustens håb at få lov til at bygge en
første sal på det eksisterende hus og eventuelt
senere opkøbe nabohuset. Men grundejerforeningen i
området var negativ, og tanken om et Bal Vikas IV bygget
på egen grund og ejet af Trusten tog form. JaiSita og
Trustens bestyrelsesformand Bhagwan (der er gift med Jai-Sita)
begyndte at lede efter en grund eller en eksisterende bygning,
der kunne leve op til behovet. Det blev en lang søgen.
På et tidspunkt blev vi ved et besøg præsenteret
for en række forskellige muligheder, hvoraf nogle var
grunde, der var oversvømmet og andre var færdige
bygninger, som lå lige op til larmende veje eller stinkende
lossepladser.
Fra drøm til virkelighed. På mindre end to år
er en smuk bygning rejst på grunden, baseret på
den gode byggestandard, som præger de omliggende bygninger
og i et område, som i løbet af de følgende
fem år (efter 1999) vil blive udbygget med boligområder,
infrastrukturer osv.
Det nye Bal Vikas består af en stor dejlig tør
kælder, som skal bruges til forrådsrum, et stueplan,
som er et åbent område med fliser, som egentlig
er husets parkeringsområde, men som vil blive anvendt
til legeområde for børnene. På første
sal er indrettet kontorer og en lejlighed er foreløbig
afsat til besøgende danske familier, der ønsker
at bo her frem for på et hotel i den tid, de er i Indien
for at hente deres barn. På anden sal er indrettet en
lejlighed til medarbejdere og en sygeafdeling og på
de to øverste etager er der plads til fire børnegrupper
af 25 børn. Jai-Sita har sat sit fingeraftryk på
hele indretningen, sengene er tegnet af hende, og hun har
hentet dejlige børnegardiner i Danmark for at live
op i rummene.
|
