Officielt blev kastesystemet forbudt i 1950, da Indien fik sin grundlov. Alligevel trives det stadig i bedste velgående.
Men hvordan er kastesystemet opstået?

Der er mange teorier, men få videnskabelige beviser. Teorierne er væsensforskellige, men har dog ét fælles træk: De er udtryk for det perspektiv, kastesystemet ses fra og afslører ofte, hvor i hierarkiet tilhængeren er placeret.

En teori sporer kastesystemet tilbage til ariernes indvandring for over 3000 år siden. Da arierne erobrede landet, undertvang de den oprindelige befolkning i det område, vi i dag kalder Indien.

Nogle forskere mener, at arierne, for at holde magten og landets rigdomme for sig selv, krævede, at man kun giftede sig indenfor sin egen gruppe. På den måde fik de kontrol over, hvilke familier og grupper, der kunne få del i arv og medgift. Et af de vigtigste principper i kastesystemet er netop, at man kun må gifte sig indenfor sin egen kaste.

Den religiøse (sanskrit-hinduistiske) forklaring på kastesystemets oprindelse ser ganske anderledes ud. I denne version er systemet guddommeligt skabt, og dermed har gud bestemt, at mennesker skal inddeles i grupper, der har ekstremt forskellige levevilkår.

En version, der tager udgangspunkt i de kasteløses perspektiv mener, at de kasteløse er de oprindelige "indere". De levede i et klasseløst samfund præget af overflod, indtil de blev påtvunget en menneskeskabt konstruktion, der systematisk undertrykker og diskriminerer dem.

Kastesystemet set oppefra
Ifølge nogle af hinduismens ældste hellige skrifter, Vedaerne, er kastesystemet skabt af gud. I Vedaerne beskrives det, hvordan urmennesket Purusha blev delt i fire; af hans mund opstod den brahminske kaste, af hans arme krigerkasten (Kshatriya), af hans ben handels- og landbrugskasten (Vaisha) og af hans fødder Sudra-kasten, der tjener de andre kaster. Alle kaster har fået tildelt opgaver, som nedarves gennem generationerne.

De kasteløse er slet ikke en del af dette guddommeligt skabte system. Forklaringen på, hvordan de blev til, skal findes i et andet helligskrift, Manu Smriti. Et af principperne i kastesystemet er, at man kun må gifte sig indenfor sin egen kaste. Derfor betragtes børn, som er resultat af forbindelser på tværs af kastesystemet, som urene og foragtelige (ligesom man i Danmark tidligere betragtede børn, født udenfor ægteskab, som horeunger eller uægte børn). Ifølge Manu Smriti er de kasteløse opstået som frugten af udenomsægteskabelige seksuelle forhold mellem medlemmer af forskellige kaster. Og fordi de kasteløse således er urene, er de opgaver, de har arvet gennem generationerne, også urene.

Kastesystemet er bygget op omkring principper om rituel renhed og urenhed, karma og reinkarnation. Brahminerne opfattes som mest rene, de kasteløse som mest urene. De kasteløses urenhed skyldes ikke, at de udfører urene opgaver. Eftersom de er født urene, er de tildelt opgaver, som svarer til deres urenhed. De fjerner affald og ekskrementer, henretter kriminelle og har med døde dyr og læderarbejde at gøre. Brahminer – og i princippet alle andre, der opfattes mere rene end de kasteløse – kan blive "forurenede" ved kontakt med en uren kasteløs. De kan ske ved berøring, men også indirekte, hvis de fx drikker vand af samme brønd eller glas. Derfor er en af betegnelserne for de kasteløse "untouchables", urørlige. Hvis en brahmin bliver forurenet ved kontakt med en kasteløs, må han rense sig ved at gennemgå visse ritualer.

Grundprincippet i tanken om karma og reinkarnation er, at man selv er skyld i, hvor i systemet man fødes. Hvis man er født som kasteløs skyldes det, at man i tidligere liv har udført forfærdelige handlinger, som man nu må bøde for. Man har altså gjort sig fortjent til sin ringe status. Den eneste måde, man kan undslippe sin dårlige position på, er at leve dette liv ifølge de religiøse regler, der er udstukket for kasteløse altså at acceptere sin plads og sine opgaver. I næste liv vil denne indsats så blive belønnet med en bedre plads i hierarkiet.

Både den hinduistiske skabelsesberetning og tanken om karma og reinkarnation legitimerer altså både de kasteløses ringe status og de andre kasters ret til at undertrykke dem.

Kastesystemet set nedefra
Det kan ikke overraske, at nogle kasteløse fortæller en ganske anden version af historien om, hvordan kastesystemet blev til. De mener, at de oprindelige 'indere' levede i et rigt samfund uden klasseskel. Da arierne erobrede landet, kastede de det oprindelige folk i kastesystemets lænker og lagde deres samfund i ruiner. Denne udgave af historien, hvor de kasteløse oprindelig rådede over jorden, giver dem mulighed for at drømme om at vende tilbage til dette udgangspunkt.

Set nedefra er kastesystemet et socialt hierarki, der er skabt af de mennesker, der sidder på toppen af kransekagen. Nogle kasteløse ser kastesystemet som en metode til på alle mulige måder at undertrykke og udnytte dem, der er længst nede i systemet. De opfatter principperne om karma og reinkarnation som værktøjer til undertrykkelsen. Derfor vælger nogle at afvise de af hinduismens hellige skrifter, som beskriver de kasteløses tilblivelse og legitimerer deres stilling allernederst i systemet. På den måde forsøger de at reformere hinduismen, som den ser ud i dag, til et system, som ikke indbefatter kasteløshed. Andre vælger at afvise hinduismen fuldstændig og konverterer til en anden religion. På den måde vælger de at forstå sig selv indenfor en helt anden ramme. Problemet er, at deres naboer som regel ser, behandler og diskriminerer dem på helt samme måde som før!

Harmoni eller konflikt
Hvis man ser kastesystemet oppefra, fra en høj placering i systemet, vil man opfatte det som præget af harmoni. Hvis man ser nedefra - og ser en menneskeskabt social konstruktion - vil systemet forekomme konfliktfyldt.
Gandhi så kastesystemet som præget af harmoni. Han mente, at man skulle afskaffe urørlighedsprincippet, men ikke, at kastesystemet som sådan skulle nedbrydes. Som troende (højkaste-) hindu opfattede han alle positioner i kastesystemet som lige værdige. Han mente ikke, at problemet ligger i det sociale hierarki eller arbejdsfordelingen som sådan, men derimod i, at nogle opgaver opfattes som mere værdige end andre. For Gandhi var problemet altså ikke, at nogle fødes til at samle lort op – problemet er, at dette arbejde opfattes som uværdigt.

Man kunne forestille sig, at de kasteløse, som er ofre for kastesystemet og faktisk står udenfor det, tilstræber lighed indenfor deres egen gruppe. Men i praksis er de kasteløse også smittede af grundtanken i kastesystemet! Indenfor de kasteløse grupper findes et internt hierarki med underkaster, som fungerer på præcis samme måde som mellem høj- og lavkaste. På den måde opfatter nogle kasteløse, som befinder sig højere oppe i hierarkiet, grupperne længere nede i hierarkiet som urene. De vil fx ikke gifte deres børn væk til en kasteløs af lavere kaste, og mange kasteløse gifter sig normalt også kun indenfor deres egen underkaste.

Engelsk indblanding og særrettigheder
Den engelske kolonimagt spillede en slags dobbeltrolle overfor de kasteløse. På den positive side tæller, at mange kasteløse under englænderne for første gang nogen sinde fik adgang til uddannelse og bedre jobs, fx i hæren. Derimod er det mere tvivlsomt, om englænderne gjorde de kasteløse en tjeneste, da de indførte begrebet 'Scheduled Caste'(SC). SC skulle egentlig give de kasteløse og andre undertrykte grupper som stammefolk og kvinder særlige rettigheder. Men i praksis kom SC til at betyde, at en meget uens gruppe af mennesker blev opfattet som en homogen gruppe, og at den mere flydende opfattelse af en kastes status blev erstattet af en ny, fast kategori. Nogle mener, at denne kategorisering er med til at fastholde de kasteløses status.

At tildele kasteløse og andre udsatte grupper særlige rettigheder har også vist sig at være et problem. For at yde disse grupper hjælp eksisterer et omfattende system med pladser reserveret til kasteløse i parlamentet, på universiteter, på offentlige arbejdspladser osv. Samtidig med at kastesystemet officielt er afskaffet, uddeles privilegier og reserverede pladser på baggrund af SC-status, altså netop pga. kasteløshed.

Samtidig opfatter mange højkastehinduer deres position som et gudgivent privilegium og er villige til at gå til yderligheder for at holde holde på dem. Det ses fx når unge højkastehinduer sætter ild til sig selv for at protestere mod kasteløses reserverede pladser på universiteterne. Mange steder svindles med de reserverede pladser, så unge fra højere kaster ved hjælp af bestikkelse får adgang til SC-privilegier. Og samtidig sker det, at dalitter bliver truet eller får tæsk, når de forsøger at indtage deres reserverede pladser, fx i lokale landsbyråd o.l.

Vælger en dalit at konvertere til fx kristendommen, mister han automatisk sine SC-rettigheder.

Uanset hvilken teori man vælger at holde sig til, kan man i sidste ende spørge sig selv om det overhovedet gør nogen forskel, hvordan undertrykkelsen af de kasteløse legitimeres.

Daliterne eller Harijans, som Gandhi kaldte dem, står faktisk udenfor kaste-systemet og kaldes ofte de urørlige.